E-mail: admin@tro.dk
"dagens by 30-okt-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Aulum

Aulum eller Avlum er en stationsby i Vestjylland med 3.128 indbyggere (2014), beliggende i Aulum Sogn mellem byerne Herning og Holstebro. Tidligere hovedby i Aulum-Haderup Kommune, men indgår nu iHerning Kommune som hører til Region Midtjylland.

Bens profil præges af vartegnet Aulum Mølle, en hollandsk vindmølle fra 1908, som blev renoveret 2000-08 og nu benyttes til sociale og kulturelle formål, herunder kunstudstillinger.

Jf J.P.Trap: Danmark I middelalderen (1325) hed byen Aflum, der betyder avlested. Jf Dansk Sprognævn er den officielle stavemåde "Avlum". Men denne stavemåde accepteres ikke lokalt: DSB opsatte i 1970'erne et skilt med "forkert" stavemåde; men måtte som følge af en underskriftsindssamling rette tilbage.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vi bør aldrig forlade vores hjem om morgenen, før vi har set Mesterens ansigt og har oplevet, at han sender os ud for at gøre hans vilje. "Ligesom Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer", sagde Jesus engang til sine nærmeste, og han ønsker at sige det samme til os. Præcis som med englene ønsker han, at vi skal være Guds budbringere, sendt ud for at hjælpe dem, der skal arve frelsen. Han har jo forberedt gode gerninger for os at vandre i, men det forudsætter dog, at vi tager os tid til at lytte til ham og at vi venter indtil, han sender os ud.
frit efter F. B. Meyer