E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 12-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Løgstør

Løgstør - Limfjordsmuseet2.JPGLøgstør er en fjordby i Himmerland med 4.284 indbyggere (2014), beliggende ved Løgstør Bredning i Limfjorden, 47 kilometer vest for Aalborg og 64 kilometer nord for Viborg. Et par kilometer mod nordøst forbinder primærrute 29 Himmerland med Han Herred via Aggersundbroen. Fjordbyen ligger i Vesthimmerlands Kommune og hører til Region Nordjylland.

Trods sin relativ sene status som købstad (år 1900), består Løgstørs bykerne i dag af gamle gader med små huse bygget til 1800-tallets fiskere og sømænd. Ét af disse huse blev i 1918 skænket af danske husmænd til forfatteren og digteren Johan Skjoldborg (f. 1861 - d. 1936), der boede i huset indtil sin død. Det er i dag beliggende på Johan Skjoldborgs Vej. En anden bemærkelsesværdig bygning er Løgstør Kirke, en nygotisk bygning opført i røde mursten i 1893 med et højt slankt tårn vendt mod vest. Johan Skjoldborgs gravsted er placeret på kirkegården. Tæt ved havnen står Løgstør Grunde Fyr, opført i 1908. Det er et såkaldt dobbeltfyr med to trætårne placeret oven på en hvidmuret bygning. Fyret regnes som ét af de mest særprægede fyrtårne i Danmark. Ud mod havnen ligger også Hotel du Nord, som er et gammelt hotel med tilhørende restaurant, meget kendt blandt turister ligeledes lokale.

Ved Løgstør findes desuden Frederik den VII's kanal, der blev skabt i årene 1856-61, fordi fjordområdet umiddelbart vest og nord for byen var meget lavvandet og vanskeligt at benytte som sejlrende. I hver sin ende af kanalen står to par kanalbetjenthuse, alle fire bygninger hvidmurede med røde tegltage. De to nordlige kanalhuse indgår som en del af Limfjordsmuseet, et kulturhistorisk museum med udstillinger om fortidens fiskeri, søfart, bådebygning, strandjægere, krejleri og handel ved Limfjorden. Det er muligt for besøgende at vandre ad trækstien langsFrederik den VII's Kanal, ligesom man kan få en guidet sejltur på kanalen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Personlig bøn starter næsten altid med modvind.
Peter Tinggaard