E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Mar 2012 00:11
URL
http://www.domino-online.dk/

domino er et kristent livsstilsmagasin med baggrund i danske frikirker

domino er organ for omkring 100 danske frikirker, organisationer og institutioner i sammenslutningen FrikirkeNet. Magasinet er et kristent livsstilsmagasin i den forstand, at det tager udgangspunkt i et praktisk kristenliv, der ikke begrænser sig til dybe tanker og flotte formuleringer.

domino udkommer 11 gange om året, hver gang med et aktuelt tema. Temaerne tager udgangspunkt i de samfundsmæssige udfordringer frikirkerne står i til daglig.

FrikirkeNet er et netværk af frikirker, organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken og selvstændige frikirker og husmenigheder. Det er ikke noget nyt at kristne kan mødes og inspirere hinanden. Men FrikirkeNet ønsker at tage visionen om enhed et skridt videre og samarbejde i konkret handling.

En netværksledelse har ansvar for at koordinere en årlig konference og nedsætte arbejdsgrupper til blandt andet information og tjenestekatalog samt særlige netværk for etablering af nye kirker, socialt arbejde, etnisk arbejde og international mission.

Læs mere om FrikirkeNet på www.frikirkenet.dk.

Din himmelske far har givet dig så mange fantastiske løfter, fordi han vil, at du skal gøre brug af dem. Eller hvorfor tror du ellers, han har givet dig Ånden som garant for det hele. Han ønsker, at Ånden skal hjælpe dig til at få alt, hvad han har lovet dig. Hvis du virkelig ønsker at glæde din himmelske faders hjerte, skal du forvente store ting af ham. Grib fat i hans løfter med et jerngreb og kræv af ham, at han skal holde det, han har lovet. For derved giver du ham frie hænder til at gøre det, hans hjerte længes efter at gøre.
frit efter George Fox